Coronavirus Information på dansk / Information in English

Forskningsemner – Københavns Universitet

Sociologisk Databank > Data > Forskningsemner

Forskningsemner

Sociologisk Databank tilbyder herunder en emneopdelt adgang til kvantitative data. Du kan læse en beskrivelse af emnerne neden for eller klikke dig ind på emnernes respektive hjemmesider her på banken via venstremenuen. Inden for hvert emne findes datasæt, du direkte kan downloade her fra Sociologisk databank, en oversigt over relevante datasæt, du nemt kan få adgang til via Dansk Data Arkiv, og links til andre relevante danske og internationale databaser.

Du kan læse mere om emnernes indhold herunder via indholdsfortegnelsen neden for. Ønsker du at gå direkte til emnernes sider her på Sociologisk Databank, kan du gøre det via venstremenuen eller via overskrifterne til emnerne neden for. Bemærk venligst, at emneopdelingen er foretaget af Sociologisk Databank og er én ud af mange måder at opdele på. Mange af emnerne er nemlig i sig selv "tvær-tematiske".

Indholdsfortegnelse
 

Arbejde og organisation

Arbejdsbegrebet er en central, sociologisk kategori, der har optaget sociologien siden dens grundlæggelse. Arbejde foregår primært i organisatorisk regi, hvorfor organisationer også er en naturlig del i en analyse af arbejdet. Teorier peger på, at organiseringen af arbejdet samt selve arbejdslivet er under forandring. Moderne skel mellem fx fritid og arbejde, det kollektive og det individuelle er under opløsning. Samtidig er arbejdsmarkedet et af de vigtigste steder for samfundsmæssig integration, da arbejdet er en vigtig del af menneskers identitet og liv. Dette emne er en del af Sociologisk Instituts forskningsplan.Til toppen

Velfærd og marginalisering

Den skandinaviske velfærdsmodel er enestående i et historisk og komparativt perspektiv. Imidlertid hævder flere teorier, at velfærdsstaten er under stadig pres på flere fronter. Klientgørelse og forsøgersamfund er fx to begreber, der bliver brugt i de offentlige medier. Samtidig øger tendenser som globalisering og individualisering heterogeniteten i befolkningen. Og som et hvert andet system producerer også velfærdsstaten tabere; en gruppe, som forandrer sig, når samfundet forandrer sig. Fra at tale om klassekamp og emancipation er der i dag også fokus på eksklusion og fattigdom. Emnet er en del af Sociologisk Instituts forskningsplan. Klik dig videre ind på emnets hjemmeside via overskriften. Til toppen

Politik og social forandring

Inden for dette emne er der mulighed for at studere det, man bredt kan kalde politiske processer på en række niveauer. Et centralt fokus for disse processer er staten, dens placering og forandringer. Nært beslægtet med statsbegrebet er begreber som borger, medborger og national identitet. Samtidig handler politik også om overstatslige institutioner og kollektive aktører på både nationalt og internationalt plan. Staten kan også ses i relation til civilsamfundet, dvs. de mere institutionaliserede fagorganisationer, græsrodsarbejdet og de frivillige foreninger. Social kapital er et nøglebegreb inden for dette emne. Sidst handler politiske processer også om holdninger, meninger og poltisk deltagelse. Emnet er en del af forskningsplanen på Sociologisk Institut. Klik dig videre ind på emnets hjemmeside via overskriften.Til toppen

Etnicitet og religion

Nogle af de mest debatterede emner i de offentlige medier er etnicitet og religion.  Emnet indeholder en lang række begreber, såsom indvandring, integration og diskrimination samt religionsfrihed, ytringsfrihed og sekularisme. Andre vil pege på områder som forståelser og oplevelser af kulturelle forskelle og ligheder, solidaritet, national identitet og multikulturalisme. Herudover er sociologiske størrelser som eksklusion fra arbejdsmarkedet, marginalisering og fattigdom også relevante parametre i en analyse af emnet. Klik dig videre ind på emnets hjemmeside via overskriften.Til toppen

Børn og unge

Børn og unge er et aktuelt emne både i samfundsdebatten og samfundsvidenskaberne. Centrale underemner er fx identitet, socialisering, familie, venner, fritidsaktiviteter samt skoleliv, læring og uddannelse. Herudover er gruppen 'børn og unge' blevet et vigtigt forbrugersegment, som reklameindustrien har for øje. Men samtidig er der også udsatte børn og unge, både økonomisk, socialt, uddannelsesmæssigt, følelsesmæssigt og fysisk. Og netop i de unge år fastlægges kimen for resten af ens liv. Klik dig ind på undersiden via overskriften ovenfor for at se, hvad der er kvantitative data på området.Til toppen

Ældre

Gerontologien bliver et mere og mere udbredt emne i samfundsvidenskaberne. De "store årgange" forlader arbejdsmarkedet og "ældrebyrden" vokser. Samtidig bliver den gennemsnitlige levetid længere og længere. De ældre er altså en voksende gruppe, der ikke længere vil stemples som færdige eller ubrugelige. De er forbrugere med penge, har drømme og vil realisere dem selv i den "tredje fase" af livet. På arbejdsmarkedet snakkes der om det "grå guld", hvilket skal anvendes, hvis velfærdsstaten skal kunne overleve. Under dette emne finder du en oversigt over relevante datasæt, der kan anvendes til at belyse den gruppe, man bredt kan kalde de ældre. Klik dig videre ind på emnets hjemmeside via overskriften.Til toppen

Familie, køn og fritid

Familien er en af de samfundsmæssige institutioner, der har overlevet mange historiske overgange og epoker. Teorier peger på, at familielivet er under stadig forandring. Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er forholdene mellem kønene og dermed også familien i gang med ændre sig. Samtidig betyder en stigende individualisering, at ægteskabet ikke længere er den eneste samlivsform. Fritid, derimod, er en historisk set relativ "ny" ting, man forbinder med opkomsten af det moderne samfund. I Danmark har vi et enormt udbud af fritidsaktiviteter både i offentligt, privat og frivilligt regi, hvor folk engagerer sig, får nye bekendtskaber og en form for anerkendelse, man måske ikke kan få gennem arbejdet eller i familien. Samtidig er fritiden også der, vi agerer som forbrugere på markedet. Alt i alt dækker emnet familie, køn fritid over en lang række problemstillinger, og på emnets underside finder du relevante, kvantitative materialer på området.  Undersiden får du adgang til via overskriften.Til toppen

Sundhed og handicap

Ethvert samfund har et forhold til sundhed og sygdom. Sundhed afspejler samfundets selvforhold og dermed også moralske forankring. I disse år diskursiveres sundhed mere end nogen sinde før. Statistikkerne skriger om usund levevis og et kæmpe forbrug af medicin. Handicap handler imidlertid ikke kun om sundhed og sygdom. Det er en i hvert fald tidligere overset gruppe i samfundet, som på den ene side er som alle os andre og på den anden side har nogle særlige behov. Emnet sundhed og handicap lægger op til analyser af processer som normalisering og stigmatisering samt analyser af samfundets "moralske" karakter. Klik dig videre ind på emnets hjemmeside via overskriften.Til toppen

Værdier og kultur

Ethvert samfund er forankret normativt i værdier, holdninger og opfattelser af, hvordan verden hænger sammen. Nogle teorier hævder, at vi har bevæget os mod et senmoderne samfund med postmaterielle værdier, hvor forholdet mellem forbrug og identitet har fået en ny betydning. Individualisering og globalisering er to centrale processer i dette spil. Samtidig har der de senere år været tale om "kultur- eller værdikamp" på den politiske arena. Værdier og kultur er således vigtige begreber i denne tid og har også at gøre med emner som national og kulturel identitet, politik, velfærd og mange andre sociologisk set centrale begreber. Klik dig ind på emnets underside via overskriften ovenfor for at danne dig et overblik over tilgængelige, kvantitative data.

Til toppen